Kort (geografi) - Kvívík

Kvívík (dansk: Kvivig) er en bygd med 379 indbyggere (2016) og en kommune med ca 582 indb. på vestkysten af Streymoy på Færøerne, syd for den større bygd Vestmanna. Den er administrativt center for Kvívíkar kommuna, der i 2016 havde 582 indbyggere. Bygden omkranser en lille vig og deles i to af åen Stórá, som udspringer her. Bygden ligger langs med hovedvejen mellem Vestmanna og Tórshavn.

Kvívíkar kommuna har fem bygder, som er Válur ca. 50 indb., Kvívík (379), Stykkið (30), Leynar (100) og Skælingur (14). Kommunens borgmester er fra 15. november 2016 Heri Múller.

Der er i Kvívík en skole og en integreret daginstitution med vuggestue, børnehave og skolefritidsordning. Skolen blev indviet i 1907. Den 22. august 1976 blev den nye skolebygning indviet. På skolen går elever fra Kvívík, Stykkið og Skælingur. De øvrige elevene i kommunen, fra Válur og Leynar, tager til skolerne i Vestmanna og Leynar. Fra 6. klasse går børnene fra Kvívík, Stykkið, Leynar og Skælingur på folkeskolen i Vestmanna. I dag går ca. 60 elever ved skolen i Kvívík, mens skolen i Vestmanna har ca. 30 elever fra Kvívíkar kommuna.

I Kvívík har man også forsamlingshuset, Glæman, som fra 2013 ejes af kommunen. De fleste af indbyggerne arbejder andre steder end i hjembygden. Mange arbejder på skibe hjemmehørende andre steder på Færøerne, og mange arbejder i Tórshavn. I Kvívík ligger der desuden to håndværksfirmaer, og flere mindre landbrugsbedrifter. Lidt udenfor Kvivik har 50 fåreholdere en fælles stald med 500 får.

Kvívíkar kirkja blev indviet den 13 dec. 1903. Den første kirke på stedet blev bygget i midten af 1800-tallet. Præstegården på Kirkjuteigur er også gammel og er bygget i den samme tid som den første kirke. Den nuværende kirke aløste en traditionel færøsk kirke fra 1838. Den var bygget af bræddeklædt tømmer og græstag. Den nye kirke er opført af pudset sten med tag af bølgeblik med en tagrytter med pyramidetag mod vest. Indgangen er i den vestre ende og alle vinduer er spidsbuede. Murerne er hvidtede mens soklen står i blank sten. Indvendig har kirken tøndehvælv, malet blåt med guldstjerner. Over for kirken er der et pulpitur, mens kordelen er udskilt fra kirkerummet af et udskåret korgitter (dele heraf skulle stamme fra den gamle kirke). I et blåmalet spidsbuefelt hænger et forgyldt krucifiks. Døbefonten er ottekantet og er af træ. Kirkesølvet er fra 1700-tallet. Pengebøssen er en model af kirken. Kirken har et pibeorgel fra 1959. Klokken er fra kirkens opførelse og er uden skrift. På den vestre væg ses Christians d. IXs monogram samt et kors.