Kort (geografi) - Haifa

Haifa
Haifa (Hefa) (חֵיפָה) er en by i Israel.

Haifa har indbyggere og er landets tredjestørste by. Ca. 10% af indbyggerne er palæstinensere.

Haifa kan karakteriseres med udtrykkene en by, der arbejder, "Den røde by", religiøs tolerance og byen,hvor alting kan lade sig gøre. Haifa-borgerne forklarer rollefordelingen mellem Israels tre største byer på denne måde: I Tel Aviv morer man sig, i Jerusalem beder man og i Haifa arbejder man.

Haifa har Israels vigtigste havn med en dybtvandshavn og landets største containerhavn. Historisk set har der været en havn fra omkring 1.000 f.Kr. Betydningen af havnen har varieret gennem tiden; men det var først i den britiske mandatperiode og efter staten Israels grundlæggelse i 1948, at Haifa udviklede sig til en storby med en ny moderne havn, jernbane, lufthavn, industri mm. Byen har et olieraffinaderi, stålindustri, petrokemisk industri, cementfabrikker og anden sværindustri. Endvidere findes her det førende maritime center i Israel, shippingvirksomheder samt mange højteknologiske virksomheder og små produktionsvirksomheder. Haifa er et moderne industri- og handelscenter med to universiteter, grønne parker, mange museer, gode strande, mange muligheder for sport og et levende natteliv på diskoteker, natklubber og barer.

Fra den oprindelige placering på den smalle kyststribe mellem Middelhavet og det bibelske Karmelbjerg (Mount Carmel/Har Kamel) har Haifa bredt sig op ad bjergskråningerne.

Haifa er hovedsagelig anlagt i tre niveauer:

* Midtby (kyststriben) med havn, industrikvarterer, Hovedbanegården, forretningscentre og restauranter.

* Hadar på Karmels forbjerge med udsigt, den gamle bydel, moderne indkøbscentre, gågader, elegante forretninger mm.

* Central Carmel øverst oppe på Karmelbjerget, et eftertragtet boligområde, hvor der også er mange hoteller, indkøbscentre, museer, parker og Haifa Zoo. Herfra er der i godt vejr udsigt over det nordlige Israel.

Haifas indbyggere repræsenterer fem religioner: Jøder, muslimer, kristne, drusere og baha'i. De har alle helligdomme i byen eller på Karmelbjerget. Der er en udbredt tolerance mellem de forskellige religiøse samfund og mellem verdslige og religiøse grupper. Det betyder bl.a., at mange forlystelser hér er åbne på sabbaten (lørdag) i modsætning til i det øvrige Israel. 
Kort (geografi) - Haifa
Kort (geografi)
OpenStreetMap - Kort (geografi) - Haifa
OpenStreetMap
Kort (geografi) - Haifa - Esri.WorldImagery
Esri.WorldImagery
Kort (geografi) - Haifa - Esri.WorldStreetMap
Esri.WorldStreetMap
Kort (geografi) - Haifa - OpenStreetMap.Mapnik
OpenStreetMap.Mapnik
Kort (geografi) - Haifa - OpenStreetMap.HOT
OpenStreetMap.HOT
Kort (geografi) - Haifa - CartoDB.Positron
CartoDB.Positron
Kort (geografi) - Haifa - CartoDB.Voyager
CartoDB.Voyager
Kort (geografi) - Haifa - OpenMapSurfer.Roads
OpenMapSurfer.Roads
Kort (geografi) - Haifa - Esri.WorldTopoMap
Esri.WorldTopoMap
Kort (geografi) - Haifa - Stamen.TonerLite
Stamen.TonerLite
Land - Israel
Israels flag
Israel (hebraisk:, ; إسرائيل, ), officielt Staten Israel (hebraisk: , ; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, ), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder, som siden Seksdageskrigen i 1967 har været omstridte områder. Med et indbyggertal på omkring 9,4 millioner, hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste stat i verden med en jødisk majoritet. Som en kulturel og religiøs smeltegryde er det også et hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er officielt landets hovedstad, hvor både landets parlament og regering har hjemsæde. Ligesom tilfældet er med eksempelvis landområder på Vestbredden, er Jerusalems status også omstridt. Således har både israelere og palæstinensere fremsat uforendelige territorielle krav hvad angår Jerusalem. International konsensus virker dog til at indikere, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet.

I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt. Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed. Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
ILS Ny Shekel (Israeli new shekel) ₪ 2
ISO Sprog
AR Arabisk (Arabic language)
EN Engelsk (English language)
HE Hebraisk (Hebrew language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Forenede Arabiske Republik 
  •  Jordan 
  •  Libanon 
  •  Palæstina 
  •  Syrien