Kort (geografi) - Georgien (Georgia)

Georgiens flag

Georgien (საქართველო, ) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa. Landet har grænser til Rusland i nord og øst, Tyrkiet og Armenien i syd, Aserbajdsjan i sydøst, og Sortehavet i vest. Hovedstaden er Tbilisi.

Den største by er hovedstaden Tbilisi med cirka 1.200.000 indbyggere. Det officielle sprog er georgisk. Befolkningens etniske sammensætning består af 83,8 % georgiere, 6,5 % aserbajdsjanere, 5,7 % armeniere, 1,5 % russere og 2,5 % af øvrige folkeslag. Forventet levealder er for mænd 74,2 år, og for kvinder 81,2.

Georgien er en tidligere sovjetisk republik. Den tidligere leder af Sovjetunionen Josef Stalin var født og opvokset i Georgien.

Georgien blev allerede befolket i det femte årtusind f.Kr. I det 6. århundrede f.Kr. opstod der en vestgeorgisk stat, Kolchis, og i det 4. århundrede en østgeorgisk, Iberien. Senere faldt landet under Alexander den Store. Kristendommen blev gjort til statsreligion i den vestlige del af landet i 327 e.Kr., mens kristendommen nåede resten af Georgien i 500-tallet.

I begyndelsen af det 11. århundrede blev Georgien forenet under Bagrationi-dynastiet, der førte Georgien ind i en territorial og kulturel guldalder i det 12. århundrede, hvor regenter som kong David og dronning Tamari anførte det georgiske kongerige. Det georgiske kongerige begyndte dog at gå i forfald i det 13. århundrede, hvor mongolerne invaderede området og erobrede de sydligste områder i Georgien. I det 15. århundrede blev Georgien delt i tre kongeriger, hvor der forsat regerede grene af Bagrationi-dynastiet. I de næste århundreder kæmpede de tre små georgiske kongeriger en indædt kamp for overlevelse mellem de store mellemøstlige stormagter Osmannerriget og Persien, hvis vasalstater de naturligvis var. I det 19. århundrede blev de to georgiske kongeriger (i mellemtiden var to af kongerigerne blevet forenet) annekteret af Det Russiske Kejserrige.

Efter Oktoberrevolutionen erklærede Georgien sig selvstændigt den 26. maj 1918, men den 16. februar 1921 blev den Demokratiske Republik Georgien indtaget af Den Røde Hær og indlemmet i Sovjetunionen, hvor landet blev en del af den Transkaukasiske Føderative Socialistiske Sovjetrepublik (TFSSR) sammen med Armenien og Aserbajdsjan. De enkelte lande i TFSSR blev udskilt i 1936, hvor landet blev udråbt som den Georgiske SSR.

I slutningen af 1980'erne udviklede der sig en stærk georgisk uafhængighedsbevægelse. Den 9. april 1991 erklærede Georgien sig igen uafhængigt, hvilket førte til krige i provinserne Abkhasien og Sydossetien, og den georgiske regering har stadig ikke kontrol over Sydossetien og størstedelen af Abkhasien.

Georgiens første præsident, Zviad Gamsakhurdia, blev afsat ved et kup og erstattet af den tidligere leder af det georgiske kommunistparti og sovjetiske udenrigsminister, Eduard Shevardnadze.

Den 22. november 2003 begyndte demonstranter at samles i titusindvis foran parlamentsbygningen i Tbilisi, hvorefter de brød igennem hovedporten og strømmede ind i salen og tog kontrol over bygningen. Det skete, netop som præsident Eduard Shevardnadze var i færd med at holde sin åbningstale til det nyvalgte parlament. Han trådte tilbage kort tid senere, og et nyt præsidentvalg blev afholdt, som Mikheil Saakasjvili vandt stort.