Eilabun (‘Eilabun)
Eilabun (عيلبون, Ailabun, עַילַבּוּן, עֵילַבּוּן) er en arabisk landsby beliggende i det nordlige Israel i Beit Netofa Dalen, vest for Genesaret Sø. Den har et indbyggertal på, alt overvejende kristne maronitter. Den er kendt for Eilabun-tunnellen, den 850 meter lange tunnel, som løber under byen og forbinder Jordan-kanalen med Beit Netofa-kanalen i Israels nationale vandtransportsystem, som sender vand fra Genesaret sø og langt ned i Negev-ørkenen.
Israels Golani-brigades 12. bataljon erobrede Eilabun den 30. oktober 1948 under den arabisk-israelske krig fra Den arabiske befrielseshær. Efter at byen havde overgivet sig – noget som blev forhandlet på plads af fire præster – udvalgte den øverstbefalende for Golani-styrken 12 unge mænd og beordrede dem henrettet, i hvad som senere blev kendt som Eilabun-massakren. Landsbyen blev derpå plyndret. De fleste af byens indbyggere blev ført op til den libanesiske grænse, mens hundreder flygtede til kløfter, grotter og landsbyer i nærheden. Som del af aftalen mellem Ærkebiskop Hakim og lederen af "den arabiske sektion" i det israelske udenrigsministerium fik de eksilerede Eilabun-boere lov til at vende tilbage i sommeren 1949.
Israels Golani-brigades 12. bataljon erobrede Eilabun den 30. oktober 1948 under den arabisk-israelske krig fra Den arabiske befrielseshær. Efter at byen havde overgivet sig – noget som blev forhandlet på plads af fire præster – udvalgte den øverstbefalende for Golani-styrken 12 unge mænd og beordrede dem henrettet, i hvad som senere blev kendt som Eilabun-massakren. Landsbyen blev derpå plyndret. De fleste af byens indbyggere blev ført op til den libanesiske grænse, mens hundreder flygtede til kløfter, grotter og landsbyer i nærheden. Som del af aftalen mellem Ærkebiskop Hakim og lederen af "den arabiske sektion" i det israelske udenrigsministerium fik de eksilerede Eilabun-boere lov til at vende tilbage i sommeren 1949.
Kort (geografi) - Eilabun (‘Eilabun)
Kort (geografi)
Land - Israel
Israels flag |
I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt. Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed. Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
ILS | Ny Shekel (Israeli new shekel) | ₪ | 2 |