Kort (geografi) - Eigersund

Eigersund
Eigersund er en kommune i Rogaland fylke i den sydvestlige del af Norge. Den grænser i vest til Hå kommune, i nord til Bjerkreim, Sirdal (Vest-Agder) og Lund, og i øst til Sokndal. Området kommunen ligger i hedder Dalane.

Navnet Eigersund kommer fra det norrøne Eikundarsund, sundet mellem egetræer. Administrationscenteret i kommunen hedder Egersund, byen har en befolkning på omkring 10.000 indbyggere. Den er kendt som sørlandsbyen på Vestlandet, da den ikke bare er den sydligste by i Rogaland, men også har gamle træhuse og nær tilknytning til Sørlandet.

Der var en afstemning i begyndelsen af 2000-tallet om kommunen skulle skifte navn til det samme som byen Egersund hvor 60 % stemte for, men den daværende borgmester Marit Myklebust valgte at se bort fra afstemningen, så navnet forblev det samme.

* Eigersund kommune består af fastlandet og den beboede ø Eigerøy. Kommunen fik sine nuværende grænser 1. januar 1965 efter kommunesammenlægningen af Egersund, Eigersund, Helleland og dele af Heskestad. Eigersund strækker sig langs kysten fra Hå til Sokndal og ind i landet, helt til fylkesgrænsen med Vest-Agder.

* Landarealet er 429,6 km², og kommunen har en kystlinje på 107 km.

* Kommunen består ved kysten af lavland med bare og afrundede bjerge og sparsom vegetation, bortset fra rundt om Egersund og småbyerne Hellvik og Helleland, hvor Egersund træplantingsselskab har plantet træer i over 100 år. I nordøst findes højder på 650–850 moh., men i sydvest er toppene lavere, og ligger på ca. 250–350 moh. Højeste fjeld i kommunen er Store Skykula (906 m) nord for Gyadalen.

* Sydvest for Egersund, ud for Eigerøy, ligger et såkaldt amfidromisk punkt, dvs. et nulpunkt i havet i forhold til tidevandet. Tidevand fra to forskellige retninger, nemlig den Engelske Kanal og nord for Skotland, mødes her og neutraliserer hinanden. Resultatet er at der ikke er forskel på ebbe og flod i Egersund. Langs kysten af Vestlandet og Sørlandet er der på grund af dette heller ikke store tidevandsforskelle.

Egersund har færgeforbindelse til Hanstholm i Danmark, som drives af Fjord Line. Tidligere var der færgeforbindelse med Hirtshals.

Vestlandets første jernbane, togforbindelsen mellom Egersund og Stavanger (Jærbanen) blev åbnet 27. februar 1878.

Trollpikken, en fallosformet stenformation, står ca. 3 km øst for Eigersund centrum. 
Kort (geografi) - Eigersund
Land - Norge
Norges flag
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på 5,455.582 (30. juni 2022). Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt.

Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
NOK Norske kroner (Norwegian krone) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
NO Norsk (Norwegian language)
NN Nynorsk (Nynorsk)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Rusland 
  •  Sverige 
Subnational enhed
By, Landsby,...