Kort (geografi) - Cornwall

Cornwall
Cornwall (kornisk: Kernow) er et grevskab (county) i det yderste sydvestlige hjørne af England.

I det 20. århundrede har der været en genopblomstring af det lokale keltiske sprog kornisk. Hovedbyen er Truro, mens den historiske hovedstad er Bodmin. Cornwall dækker over 3.563 km² inklusive Isles of Scilly, der befinder sig 45 km fra kysten. Befolkningen er på i alt 535.300 personer (2011). Turisme er den største indtægtskilde, og området hører stadig til blandt de fattigste i Storbritannien.

På den sydvestligste del af Cornwall ligger Land's End, som er Englands vestligste punkt.

Cornwall er blandt andet kendt for Project Eden, is og bagværk bestående af butterdej med forskellige former for fyld – den såkaldte Cornish Pasty.

Cornwall har et flag der er sort med et hvidt kors, kendt som St. Piran's Cross (Pirans kors). Sankt Piran er Cornwalls skytshelgen.

* Bodmin

* Camborne

* Falmouth

* Launceston

* Liskeard 
Kort (geografi) - Cornwall
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland