Kort (geografi) - Bosnien-Hercegovina (Bosnia and Herzegovina)

Bosnien-Hercegovinas flag

Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet. Grænselandene er Kroatien i nord og vest, Montenegro i sydøst og Serbien i øst. Landet var tidligere en republik i Jugoslavien.

Bosnien-Hercegovina er i dag delt i to enheder:

* Føderationen af Bosnien og Hercegovina, der er domineret af bosniakker (bosniske muslimer) og kroater.

* Republika Srpska (RS), der er domineret af serbere.

Brčko (BD) i det nordlige Bosnien er en selvstændig administrativ enhed under Bosnien-Hercegovina, som hører under et kondominat under både Føderationen og Republika Srpska.

I oldtiden var området en del af Illyrien, siden var Bosnien Ungarns vassalstat med delvis uafhængighed, og var dernæst en uafhængig middelalderstat indtil den blev en del af Osmannerriget i 415 år og en del af Østrig-Ungarn i 36 år. Fra år 9 e.Kr. fik romerne fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne Dalmatien og Pannonien. I 300- og 400-tallet blev det invaderet af gotere og kort efter 600 af slavere, som gjorde hele området homogent slavisktalende. I 600–1100-tallet forsøgte Ungarn, Serbien, Kroatien og Det Byzantinske Rige at opnå herredømmet over området. Ban Kulin (1163–1204), der regerede fra 1180 til 1204, grundlagde en selvstændig, bosnisk stat og en unik bosnisk kirke af bogomilsk tilsnit. Hans styre huskes som Bosniens guldalder, og han er en fælles helt i bosniske nationale folkeeventyr. Tvrtko 1. Kotromanić (1338–1391) var en vigtig, indfødt regent af middelalderens Bosnien, der omdannede landet fra et selvstændigt fyrstendømme (banat) til et uafhængigt kongerige. Tvrtko 1. var en stor erobrer, og hans rige udviklede sig til et Storbosnien, som ved hans død i 1391 ud over det nuværende Bosnien omfattede det sydlige Dalmatien samt dele af Montenegro og Serbien.

I 1415-1878 under det Osmanniske Rige, der gradvist havde erobret det, blev Bosnien en vigtig del af det osmanniske rige, især på grund af dets geografiske placering. Den høje Port tilførte Bosnien en del indvandrere fra andre egne af det Osmanniske rige. I tiden efter den tyrkiske erobring konverterede en stor del af den bosniske befolkning til islam; de fleste af konvertitterne havde tilhørt den bogomilske bosniske kirke. I Bosnien omfattede omvendelsen til islam større procentdele af befolkningen end tilfældet var i andre lande, som osmannerne havde erobret på Balkanhalvøen.

Bosniske muslimer klarede sig godt i det Osmanniske Rige og leverede militære ledere, storvesirer og diplomater til dette. I 1800-tallet var der en del revolter mod det Osmanniske Rige som kulminerede med kort selvstændighed under Husein-kapetan Gradaščević (Dragon of Bosnia).

I 1878 blev Bosnien og Hercegovina i kølvandet på Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878) underlagt Østrig-Ungarn, selvom landet stadig formelt var en del af Det Osmanniske Rige, men aftalen gav Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området som et protektorat. Inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den østrig-ungarske hær ind i Bosnien og besejrede bosniakkerne (muslimer) efter en kortvarig krig. Den tredjedel af befolkningen, som var serbere, modsatte sig senere den østrig-ungarske magt på grund af forbitrelse i Serbien, hvor man havde forestillet sig, at området skulle være serbisk, når tyrkernes herredømme på Balkan endelig brød sammen.

Den serbiske misfornøjelse med østrig-ungarsk dominans var baggrunden for den serbiske student Gavrilo Princips attentat på den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, da han var på officielt besøg i Sarajevo i juni 1914. Drabet på den østrig-ungarske tronfølger og hans gravide kone udløste den diplomatiske krise, som førte til udbruddet af 1. verdenskrig. Verdenskrigen medførte Østrig-Ungarns nederlag og opløsning og til Bosniens forsvinden som administrativ enhed. Provinsgrænserne i det nye sydslaviske kongerige (fra 1929 Jugoslavien) blev trukket på tværs af de gamle grænser. Det nye sydslaviske kongerige kaldte sig indtil 1929 Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, og bosnierne måtte derpå selv finde ud af, om de ville betragte sig som serbere eller kroater.