Baoji (Baoji Shi)
Præfekturet ligger på Guanzhongsletten i den vestlige del af provinsen og grænser til naboprovinsen Gansu, ved Longhai-jernbanen, og har siden åbningen af jernbaneforbindelsen til Chengdu i naboprovinsen Sichuan i 1957 været et vigtigt jernbaneknudepunkt for det nordvestlige Kina.
Præfekturet har et areal på 18.143km², og en befolkning på 3.700.000 mennesker (2007) Baoji er en hurtigt voksende industriby med tekstil-, maskin- og kemisk industri.
En række arkæologiske fundsteder fra Longshankulturen ligger nord for floden Wei He nær Silkevejen. Baoji blev grundlagt tidligt under Tangdynastiet.
I Baoji ligger Famen Si-tempelet som er hvilested for et af Buddhas fingerben. Området Baoji var også hjemsted for legendeskikkelsen Yandi, en af Han-Kinas forfædre. Hans grav er i den sydlige del af byen og hans tempel i nord. Ca. 20 km udenfor Baoji ligger Zhuge Liangs mindetempel som stammer fra De tre rigers tid. Tai Bai Shan har en del rester af veje bygget under De tre rigers tid; de er nu ufremkommelige. Dette var veje som blev til ved at man byggede træbroer af planker som blev fæstet i bjergvæggen. Syd for Baoji findes begyndelsen på en sådan plankevej gennem Qinlingbjergene.
Kort (geografi) - Baoji (Baoji Shi)
Kort (geografi)
Land - Kina
Folkerepublikken Kinas flag |
Kina (officielt navn: Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien. Med en befolkning på 1,4 milliard mennesker, hvilket er 17,6% af jordens befolkning, er det verdens mest folkerige land. Landet er en etpartistat, der er styret af Kinas kommunistiske parti med hovedsæde i hovedstaden Beijing.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
CNY | Renminbi (Renminbi) | ¥ or 元 | 2 |