Kort (geografi) - Alabama

Alabama er en delstat i USA. Staten ligger i det sydøstlige USA og grænser til Tennessee mod nord, Georgia mod øst, Florida og den Mexicanske Golf mod syd og Mississippi mod vest. Den har et areal på og et befolkningstal på indbyggere. Hovedstaden er byen Montgomery, mens den største by er byen Birmingham med indbyggere.

Alabama blev USA's 22. delstat den 14. december 1819. Alabamas motto er Audemus Jura Nostre Defendere (engelsk We Dare Defend our Rights, eller på dansk: Vi vover at forsvare vore rettigheder).

De oprindelige amerikanere, som har beboet området, er bl.a. Alabama, Cherokee, Chickasaw, Choctaw, Creek, Koasati og Mobile. Handel med folk fra nordøst via Ohiofloden fandt tidligt sted og fortsatte indtil europæernes kolonisering af Amerika.

Frankrig grundlagde den første europæiske bosættelse i staten, Mobile, i 1702. Det sydlige Alabama var fransk fra 1702 til 1763, en del af Britisk West Florida fra 1763 til 1780, og en del af Spansk West Florida fra 1780 til 1814. De nordlige og mellemste dele af Alabama var en del af Britisk Georgia fra 1763 til 1783 og en del af det amerikanske Mississippi-territorium herefter. Optagelsen som delstat i USA blev forsinket af mangelen på en kystlinje, men dette blev der rettet op på, da Andrew Jackson indtog byen Mobile, der var under spansk kontrol, i 1814 – Alabama blev herefter den 22. delstat i USA i 1819.

Økonomien i Black Belt (opkaldt sådan efter den frugtbare, mørke jord) var baseret på bomuldsplantager, hvor ejerne opbyggede deres formuer ved afroamerikanske slavers arbejdskraft. Andre steder levede fattige hvide af subsistenslandbrug. I følge folketællingen i 1860 udgjorde afroamerikanske slaver 45% af delstatens befolkning på 964.201 personer. Der var kun 2.690 frie, farvede personer.

Alabama brød ud af Unionen i 1861 og sluttede sig til Amerikas Konfødererede Stater. Efter den Amerikanske borgerkrig genindtrådte Alabama i Unionen i 1868. Selv om der ikke blev udkæmpet mange slag i Alabama under borgerkrigen, bidrog Alabama med 120.000 soldater til krigen. Alle slaver blev frigivet ved udgangen af 1865.

Efter genopbygningsperioden var delstaten stadig fortrinsvis landbrugsorienteret og bundet til bomuldsproduktion. Plantageejerne modsatte sig at arbejde med fri arbejdskraft og forsøgte at genvinde kontrollen med afroamerikanerne. De anvendte raceadskillelseslove for dermed at genetablere egen dominans. Fortsat racediskrimination, nedgang i landbruget og misvækst af bomuld grundet bomuldsbiller førte til, at tusindvis af afroamerikanere drog mod mulighederne i de nordligere byer. De forlod Alabama i det tidlige 20. århundrede som en del af flugten fra Sydstaterne til fordel for industrijobs og en bedre fremtid i nordlige industribyer som Chicago, Detroit, Cleveland, Philadelphia og New York. Den ellers kraftige befolkningstilvækst i Alabama blev halveret fra 1910 til 1920 grundet afroamerikaneres migration bort fra staten.

På samme tid som den sorte befolkningsgruppes migration fandt sted, oplevede Birmingham en så stærk vækst, at den fik tilnavnet Magic City. I 1920'erne blev Birmingham den 19. største by i USA og var blevet hjemsted for mere end 30% af Alabamas befolkning.